| Lørdag d. 4. september 2010 |
 |
|
|
|
Lodser i livsfare
08-03-2010
I forbindelse med formandsberetningen for Søfartens Lederes generalforsamling den 4. marts 2010 blev det tilkendegivet, at Søfartens Ledere kræver, at der skal være to mand i lodsbåden ved lodsens af- og ombordstigning. I Sverige, Norge, Tyskland og de lande Danmark ellers sidestiller sig med på det sikkerhedsmæssige område, transporteres lodserne i lodsbådene altid med to bådsmænd i lodsbådene i disse lande. Kravet om to bådførere på lodsbådene skal ses i lyset af, at flere lodser er faldet i vandet i forbindelse med af- og om bord stigning. Og i de tilfælde hvor der kun har været én bådfører om bord, som samtidig skal kunne holde visuel kontakt, manøvrere fartøj og bjærge en overbordfalden lods, har kun held forhindret at den pågældende lods er omkommet. Søfartens Lederes generalforsamling tilkendegav derfor vigtigheden af at der er to mand udover lodsen i lodsbåden, og kan ikke stilsiddende se til, at sparekrav går ud over sikkerheden for lodserne.
|
|
|
|
|
|