|
Foreningens demokrati
Medlemmerne bestemmer
De udvalgte
Formanden
Det praktiske arbejde
Indflydelse
Fællesskaber
Som illustreret ovenfor er det kun medlemmer af Søfartens Ledere, der kan række hånden op, komme med forslag og være med til at beslutte, hvilke opgaver vi som en forening skal løse og hvad vi skal kæmpe for - til gavn for foreningens medlemmer og dansk skibsfart.
Øverste organ i Søfartens Ledere er den årlige generalforsamling (afholdes nomalt hvert år i den første uge af marts i Odense), hvor foreningens medlemmer debatterer og tager beslutning omkring Søfartens Lederes virke.
Spillereglerne for den demokratiske proces, valg af bestyrelse mv. er nedskrevet i foreningens vedtægter. På generalforsamlingen træffer medlemmerne beslutning ved almindeligt flertal. I spørgsmål om foreningens fusion, opløsning el. lign samt forslag til ændring af vedtægterne skal alle medlemmer spørges ved afholdelse af urafstemning.
HUSK at forslag til den årlige generalforsamling, skal indsendes til Søfartens Lederes sekretariat senest seks uger før generalforsamlingen.
De udvalgte
Medlemmerne vælger et antal medlemmer, som skal lede foreningen og føre Generalforsamlingens beslutninger ud i livet. Bestyrelsen består af 17 aktive medlemmer der vælges for fire år. De 16 vælges af foreningens aktive medlemmer, mens én vælges af de studerende medlemmer. De studerendes repræsentant har samme rettigheder og pligter som de øvrige 16, men vælges kun for to år. Bestyrelsen mødes 8-12 gange om året. Bestyrelsen er ulønnet.
HUSK - frist for opstilling af kandidater til bestyrelsen er 1. oktober og at ens opstilling, som kandidat skal anbefales skriftligt af mindst fem aktive medlemmer.
Formanden
Bestyrelsen vælger foreningens formand blandt sin midte. Det er et krav, at formanden skal have været aktivt medlem af foreningen. Bestyrelsen kan også sige formanden op.
Det praktiske arbejde
Til den daglige drift og løsning af de opgaver generalforsamling og bestyrelse har besluttet virker sekretariatet.
Inden for de enkelte rederier og områder af foreningen løses mange ting og daglige problemer gennem valgte talsmænd, der kort fortalt virker som bindeled mellem arbejdsgiver og ansatte i rederiet eller på arbejdspladsen, men også er en stor hjælp for foreningens sekretariat i det daglige arbejde.
Indflydelse
Ved medlemsundersøgelsen 2001 svarede 55 procent "nej" eller "ved ikke" på spørgsmålet om de mente, at de havde indflydelse på de beslutninger der træffes i foreningen. 60 procent svarede "nej" eller "ved ikke" i forhold til om Søfartens Ledere gjorde nok for at høre medlemmerne i forskellige spørgsmål. Mens hele 70 procent svarede rent nej til spørgsmålet om de selv gjorde nok, for at give deres mening til kende i forhold til Søfartens Ledere.
Bestyrelsen besluttede derfor, at iværksætte forskellige tiltag, der skulle gøre det nemmere, at få indflydelse og blive hørt. Søfartens Ledere er i dag en forening, hvor man ikke nødvendigvis skal lade sig vælge til bestyrelsen eller fremsætte beslutningsforslag på generalforsamlingen for at komme til orde. Vi har nu kvartalsvise lokale medlemsmøder, hvor det primært er formanden der tager ud, og hvor det er de fremmødte medlemmer, der sætter dagsordenen for debatten. Vi kommer også ud til medlemmerne på jobbet ved skibsbesøg i Danmark og Europa. I 2004 var foreningen ved mødeaktivitet og skibsbesøg i kontakt med 965 aktive medlemmer, svarende til 33 procent.
Den øgede kontakt og åbenhed har også bevirket at flere medlemmer i dag skriver en e-mail eller ringer til foreningen og giver udtryk for deres meninger, gode ideer mv. Der skal egentlig ikke mere til.
I de rederier og på de arbejdspladser hvor vi har talsmænd, er det ofte ved at gå til sin talsmand, at medlemmerne starter med, at give sin mening til kende, og talsmanden går videre til foreningens sekretariat, formand eller bestyrelse.
På hjemmesiden har vi indbygget mulighed for afstemninger - både voxpops og "rigtige" afstemninger - om fx overenskomster og bestyrelsesvalg.
Fællesskaber
I Søfartens Ledere har vi skabt mulighed for medlemmerne til, at søge sammen i fællesskaber og vi hjælper gerne nye på vej. Ved fusionen og dannelsen af Søfartens Ledere i 1992 blev Danske Lodser en underorganisation af Søfartens Ledere og virker i dag som forening/interesseorganisation for danske lodser med egne vedtægter, bestyrelse mv. Ved privatiseringen af DSB til Scandlines kom navigatørerne i 1999 tilbage til Søfartens Ledere fra Jernbaneforeningen og har bevaret deres fællesskab i Færgekredsen. Senest er Foreningen af havnefogder i Danmark - i daglig tale HAFO - i 2005 blevet optaget som en del af Søfartens Ledere. Havnefogder - HAFO og Færgekredsen har som danske lodser egne vedtægter, bestyrelse og formænd og arbejder målrettet for medlemmernes interesser indenfor lodsvæsenet, Scandlines og danske havne. Medlemmerne er aktive medlemmer i Søfartens Ledere og i den pågældende organsiation. Hver af disse har i dag ca 130-150 medlemmer.
I 2003 var Søfartens Ledere, sammen med en gruppe studerende, initiativtager til dannelsen af SOL (De skibsofficersstudrendes Landsråd) der i dag fungerer som talerør for skibsofficersstuderende til DANA og som vores samarbejdspartner indenfor uddannelsespolitik, overenskomster og aftaler for studerende og officerer i uddannelsespraktik. Mange medlemmer af SOL er også medlemmer af Søfartens Ledere.
I Søfartens Ledere er vi klar til at give plads til flere fællesskaber af medlemmer. Med etablering af de mange e-mail netværk i forskellige rederier har vi taget første skridt til at bringe medlemmerne tættere sammen og i dialog med hinanden. Vi vil ikke formalisere netværkene yderligere, men er bestemt klar til at gøre mere, hvis medlemmerne i de enkelte rederier fx vil danne et mere formelt fællesskab. Et eksempel på dette er navigatørerne i Copenhagen Malmø Port (CMP), hvor XX medlemmer har et formaliseret "fællesskab" som primært arbejder for løn- og arbejdsforholdene i CMP men også har forskellige sociale arrangementer. |
|
|