Onsdag d. 8. september 2010
Log ind hjælp!
Brugernavn:
Password:
Søg
Kontakt
Pressekontakt
Søfartens Ledere
Foreningens demokrati
Fakta om Søfartens Ledere
Bestyrelsen
Sekretariatet
Vedtægter
Historie
SOL
Danske Lodser
Færgekredsen
Havnegruppens faglige råd
Føroya Skipara- og Navigatørfelag
Netværk
Tals-/tillidsrepræsentanter
DIS Kontaktudvalg
PFA Pension
Pampernotat
Erhvervet
Medlemskab og tilbud
Marisk
Faglig/juridisk rådgivning
Løn og overenskomst
Love og regler
Fagbladet
Jobsiden
Kalender
Debat - offentlig
Debat - for medlemmer
Læsesal
Fairplay Daily News
SOL
Skibsofficersstuderende Landsråd 
SOL's seneste landsrådsmøde
Onsdag den 3. marts 2010 kunne SOL afholde et velbesøgt landsrådsmøde, hvor op mod 120 studerende fra både Marstal Navigationsskole og SIMAC deltog. Landsrådsmødet var anderledes i år, da vi fra SOLs side havde lagt op til at Landsrådsmødet skulle stå i de studerendes tegn. Derfor blev taletiden til de fagligeorganisationer meget kort.
Herefter forsatte formanden for SOL Henrik Birk Larsen med beretningen fra SOLs arbejde i det forgangne semester. Arbejdet i SOL har været præget af rederierhvervet og de fyringer som vi har set i de sidste 6 mdr. Massefyringerne fra APMM satte dagsordnen for SOLs arbejde, og SOL har arbejde meget med at gøre sig synlige i debatten og dermed bringe de studerendes ord og holdninger til syne. Vi har desværre, endnu en gang, måtte sande at rederierne kun tænker kortsigtet, og hellere vil tage problemerne når de opstår end at tænke fremsynet. Igennem breve til Danmarks Rederiforening og ved læserbrev i Søfart har vi udtrykt vores ærgrelse og uforståenhed i forbindelse med behandling af de nyuddannede skibsofficerer og de fyringer vi har set, samt spurgt ind til hvordan man med god samvittighed kan forsætte samme rekrutteringskampagne.
Det har vist sig, at selvom man har en uddannelseskontrakt med et rederi så er det ikke ensbetydende med at rederiet kan har et job efter endt uddannelse. Dette har været et problem som de studerende uden uddannelseskontrakt har kendt til længe, og de oplever da også at det er svære at finde hyre – især i den større handelsflåde. Det er SOLs opfattelse at flere rederier hellere ønsker at fortsætte samarbejdet med udenlandske officerer på dispensation, end nyuddannede danskere som har tjent deres rederi loyalt og godt gennem deres uddannelsestid.
At rederierne laver alle mulige kortfattede løsninger for at finde besparelser er kendt for en hver, og rederierne har ønsket at ændre de kommende uddannelseskontrakter, således at kontrakterne fra aug. 2010 vil komme til at bestå af to afkrydsningsfelter. Det ene kryds vil give den skibsofficersstuderende 12 mdrs. sejltid som officer efter endt uddannelse. Den anden giver kun uddannelse inklusiv praktik og er derfor en betragtelig forringelse af aftalen. Det viser sig desuden, til voldsom forundring hos både SOL og Søfartens Ledere, at rederiet DFDS allerede har taget denne kontrakt i brug, på trods af at kontrakten pt. ikke er godkendt af Søfartens Ledere, og der derfor allerede er studerende som var på den nye uddannelseskontrakt. Dette bliver naturligvis undersøgt, og SOL arbejder på at få sagen løst.
SOLs største bekymring ved de nye uddannelseskontrakter er at en studerende som f.eks. kommer lige fra gymnasiet ikke ved hvilket af de to kryds som stiller den enkelte studerende bedst, og derfor let kan foranlediges til at vælge den korte kontrakt i den tro at man herigennem hurtigere kommer gennem uddannelses og ud i skibene. Derudover har i fra SOLs side meget få muligheder til at kontrollere og informere om uddannelseskontrakterne, før den enkelte studerende står på skolen med en underskrevet kontrakten i hånden. På dette tidspunkt vil de være for sent at ændre kontrakten.
2010 er igen overenskomstår hvor der skal forhandles på hele området omkring lønniveau og arbejdsforhold for de rederiansatte i DIS og DAS. Også overenskomsten for skibsofficersstuderende som dækker alle aspiranter i praktik og ubefarende skibsassistenter skal genforhandles. Vi har i SOL en naturlig forhåbning om at de kommende overenskomstforhandlinger vil give en lille lønstigning, men ser samtidig en nul-løsning som et fair og opnåeligt mål – tiderne taget i betragtning. Overenskomsten for de skibsofficersstuderende vil blive forhandlet når de øvrige overenskomster er faldet på plads. Derfor forventer vi i SOL at skulle være med til overenskomstforhandlingerne i efteråret 2010, sammen med Søfartens Ledere og Maskinmestrenes Forening. Udkastet til den duale overenskomst er af flere omgange blevet afvist af Danmarks Rederiforening. Vi håber fra SOLs side at den duale overenskomst kommer med til dette års overenskomstforhandlinger.
Indslusningsløn var også på dagsordnen ved Landsrådsmødet, forsaget af Søfartens Ledere, som gerne ville hører de studerendes forhold til dette. Det stod hurtig klart at det var et ømt område, som var svært at debattere da de studerende ikke kendte grænsen for hvor meget lønnedgangen eventuelt ville være. Hvis der var tale om 1500 kr. mindre i hyre i en 3 mdrs. periode var der enkelte som var positivt stemt, mens andre var af den holdning at hvis vi som nyuddannede siger ja til at gå ned i løn ville rederne bruge det til at presse de øvrige skibsofficerer og seniorofficerer tilsvarende ned. Hovedparten sagde nej til indslusningsløn og nogle beskrev også at et ja til indslusningsløn indirekte tilkendegiver at vi ikke er kvalificerede og dygtige nok. I SOL er holdningen klart nej til indslusningsløn, da det er vores opfattelse at der må kunne findes alternativer til de besparelser som rederierne gerne ser gennemført.
Rederiernes fælles rekrutteringskampagne blev også diskuteret og her var der stor enighed blandt de fremmødte studerende. Rekrutteringskampagnen World Careers lover mere end rederierne kan holde, til ærgrelse og skuffelse blandt de studerende. Ikke mindst i denne tid hvor rederierne mange gange trækker i land med løfter om jobgaranti og en karriere til søs. Det stod klart at mange af de studerende på SOL’s landsrådsmøde har valgt den maritime uddannelse af lyst til at sejle, hvilket også er budskabet i rekrutteringskampagnen. Stort set alle studerende på landsrådsmødet mener dog at rekrutteringen i dag ikke afspejler det aktuelle behov for skibsofficer og tanken om at ”udflagede” søfolk næppe vil blive ”indflaget” igen fik enkelte til at mene at der fremover skal rekrutteres efter behov.
I pausen var der valg til SOL’s forretningsudvalg, og landsrådsforsamlingen kunne ønske de nye medlemmer i forretningsudvalget tillykke med valget. SOL’s forretningsudvalg kom til at bestå af et medlem fra Skagen Skipperskole, to medlemmer fra Marstal Navigationsskole og ni medlemmer fra SIMAC. Formanden har også i det forgangne semester afholdt SOL-møde på Skagen Skipperskole, som ønsker mere information om SOL og SOL’s arbejde.
Efter formandens beretning og diskussioner blev der snakket om skatteregler for sejlads under fremmed flag. Det er en meget individuel sag om privatøkonomi og temperament om det kan betale sig at sejle udenfor DIS. Interessen om at sejle udenfor DIS, under fremmed flag var stor, og mange så det som et alternativ og en god konkurrence til de danske rederier.
Mødet afsluttede med øl, sandwich og røverhistorier fra de syv verdenshave.
SOL takker for fremmødet.
SOL's forretningsudvalg pr. 3/3 2010
Henrik Birk Larsen
Formand SE-1 SKF
SIMAC

Bjarke Johnsen Skagen Skipperskole

Lars Tingbjerg Danielsen SO 4
SIMAC

Sif Emdal BJ 9
SIMAC

Rasmus Johansen SO 4
SIMAC

Ronnie Jensen SO 4
SIMAC

Thomas K. J. Larsen BJ 9
SIMAC

Helle Fredlykke SE 2 MCH
SIMAC

Uffe Andersen BS 4
SIMAC

Casper Simmelsgaard BJ 1
SIMAC

Rasmus Hachmann 2. semester
Marstal Nav.

Opdateret den. 23. april 2010

Fordeling:
Skagen Skipperskole 1
Marstal Navigationsskole 2
SIMAC 9
Formand for SOL's FU:
Henrik Birk Larsen 
29 46 07 81 henrikbirklarsen@hotmail.com  
 
 
Skibsofficersstuderende Landsråd (SOL) 
SOL er de studerendes talerør til den store verden. Vores arbejde tager som tidligere nævnt udgangspunkt i de indkomne input og den offentlige debat der omhandler det maritime Danmark.
SOL er en græsrodsbevægelse, hvilket betyder at man er medlem af SOL, når man er studerende på en maritim uddannelsesinstitution der uddanner Skibsofficerer, skibsførere, Sætteskippere, fiskeskippere og maskinmestre.
De studerende danner grundlaget for SOL og er med til at styrke gennemslagskraften overfor rederier, søfartsstyrelsen, uddannelsesinstitutionerne, faglige organisationer samt diverse medier.

Landsrådsmøde
SOL afholder ved hver semester start et landsrådsmøde i Svendborg og på landsrådsmødet vælger man det nye forretningsudvalg. De input og den debat der præger landsrådsmødet danner de overordnede rammer for det arbejde SOL skal beskæftige sig med det næste halv år indtil næste landsrådsmøde.
Under SOLs løbende udvikling hører styrkelsen af samarbejdet og dialogen med fagforeningerne; Maskinmestrenes Forening og Søfartens Ledere.
Foreningerne er tilforordnede ved forretningsudvalgsmøderne, og støtter SOL med medarbejdernes ildhu, ekspertise samt kompetencer og er.
Efter landsrådsmødet konstitueres forretningsudvalget og der vælges internt en formand der fungerer som daglig leder er SOL.

Forretningsudvalg
Forretningsudvalgsmøderne afholdes efter behov, og ca. en gang om måneden. Overordnet bruges forretningsudvalgsmøderne til at koordinere de fremtidige opgaver blandt udvalgets medlemmer. Er der emner der kræver en stor dybdegående indsats som ikke er tid til på forretningsudvalgsmøderne afholdes en såkaldt workshop, her gennemarbejdes emnet og kommer med en konkret løsning på problemet.
Opgaverne løses af de tovholderne indenfor den besluttede tidsramme.
Det er efter SOLs bedste overbevisning at vi under vores mediestrategi som græsrods bevægelse skal være synlig i den offentlige debat.
 
Økonomien
SOL er støttet økonomisk af Søfartens Ledere og Maskinmestrenes Forening. Budgettet er på ca. 50.000 om året, og bliver primært brugt på afholdelse af Landsrådsmøde, medlemsaktiviteter og transport og forplejning i forbindelse med forretningsudvalgets arbejde.
Afslutningsvis er det vigtigt at prioritere at SOL er uafhængig og politisk neutral.

SOLs formål:
  • binde skolerne og de studerende sammen og aktivt forsøge at aflive myterne mellem de enkelte udannelsesinstitutioner og mellem uddannelserne (dual purpose, skibsfører, maskinmester og skipper).
  • påvirke uddannelsernes indhold samt studiemiljøet på uddannelsesinstitutionerne.
  • arbejde for stadigt bedre praktiksejladsforhold og uddannelse om bord.
  • sammen med de forhandlingsberettigede organisationer varetage de studerendes interesser hvor disse i uddannelserne sikres gennem indgåelse af overenskomster.

    Historien
    SOL blev etableret i 2003 som afløser for Navigationselevernes Landsråd på initiativ af Søfartens Ledere, som også hjalp SOL i gang.
    Siden har SOL valgt at være en uafhængig græsrodsorganisation for de skibsofficersstuderende, og som samarbejder med både Maskinmestrenes Forening og Søfartens Ledere.
  • Nyheder
    Danskerne dumper indsatsen overfor de ledige  »

    Sikkerhed, sundhed og miljø i fremtidens kvalitetsskibsfart  »

    Officiel åbning af LORC med fokus på grøn vækst  »

    Voldsomme klimaskift er uforudsigelige  »

    Nyt set-up i Torms tørlastdivision  »

    Klar besked om asbest i skibe »
    Søfartens Ledere Havnegade 55 1058 København K Tlf: 33 45 55 65 E-mail: mail@soefartens.org
    Opdateret 26-04-2010 af pof@soefartens.org Juridiske oplysninger Om sitet © Søfartens Ledere