Søfartens Lederes ”LOGBOG” over sagen ”Danica White”
28-11-2006
Skibsfører Villy Larsen fra Nakskov blev den 5. september 2006 arresteret og fængslet af U.S. Coast Guard i havnebyen Wilmington, North Carolina, USA. Villy Larsen var fører af skibet DANICA WHITE af Nakskov tilhørende rederiet H. Folmer og Co. Historien om Villy Larsen kører i nu i de danske medier, og Søfartens Ledere vil her løbende redegøre for sagens fakta:
Tirsdag den 27. nov. kl. 17.00 (lokal tid) Villy Larsen fremstilles for dommeren i Wilmington, som trods den kendsgerning, at anklager, forsvarer og myndighedsrepræsentanter er enige om, at Willy Larsen har udstået sin straf, kræver yderligere dokumenter på bordet for at løslade ham. Han indsættes i cellen i New Hanover county Jail igen, og fremstilles formentlig igen for dommeren sidst i denne uge. Søfartens Ledere anmoder DIS Kontaktudvalget tage en generel drøftelse om den øgede kriminalisering af skibsofficerer i visse dele af verden.
Torsdag den 5. okt. 2006 Sekretariatschef Fritz Ganzhorn har været i telefonisk kontakt med Willy Larsen, som oplyser, at han efter omstændighederne har det godt. Søfartens Ledere fortsætter drøftelserne med sagens amerikanske advokat m.h.p. at få sagen afgjort på én for Willy Larsen anstændig måde.
Tirsdag den 19. september 2006 Willy Larsen har i skrivelse til Søfartens Ledere takket for den bistand, som foreningen indtil nu har ydet ham.
Onsdag den 13. september 2006 Dagens nyhed fra USA er, at den annoncerede Grand Jury høring i Wilmington den 13. september 2006 er udskudt. Den såkaldte Grand Jury er en instans hvor anklagemyndigheden skal fremlægge sin sag og formulere sine anklager endeligt. Juryen skal afgøre om U.S.A. skal rejse og føre en sag. Ved høringen skulle overstyrmanden fra DANICA WHITE afgive vidneforklaring. Rederiet oplyser, at overstyrmanden og dermed DANICA WHITE kunne sejle. Advokaten oplyser, at der ikke er sat nogen dato for en ny Grand Jury høring. Det vurderes positivt, i det der således er mulighed for fortsatte drøftelser med anklagemyndigheden. Sidst på dagen lykkes det med advokatens hjælp, at få arrangeret, at Villy Larsen kunne ringe hjem til sin familie.
Tirsdag den 12. september 2006 SL indgår formelt aftalen om advokatens repræsentation af Villy Larsen og overfører de nødvendige penge. Advokaten rapporterer tilbage på mandagens møde med Villy Larsen og hans indledende samtaler med anklagemyndigheden.
Mandag den 11. september 2006 Villy Larsen møder for retten i Raleigh til såkaldt høring. Fængslingen af Villy Larsen opretholdes. SLs advokat møder Villy Larsen og der kan nu formelt indgås aftale om at Villy Larsen repræsenteres af advokaten. SL indgår aftalen med advokaten pr. telefon Advokaten kan nu starte drøftelserne med anklagemyndigheden – U.S. Attorneys Office, Ligesom han nu kan tale med Villy Larsen og få hans version af sagen og hændelserne den 28. august og 6. september 2006.
Fredag den 8. september 2006 Søfartens Lederes (SL) advokat tager til Wake County Jail, Raleigh, hvor han får oplyst at Villy Larsen stadig er i Wilmington. Hvilket også blev rapporteret af forsikringens kontor/afdeling i New York Myndighederne oplyser, at Villy Larsen på et eller andet tidspunkt vil blive overført til Raleigh, idet han skal for retten til en såkaldt høring foran en dommer mandag formiddag amerikansk tid. Ved assistance fra både SLs egen advokat og konsulatet i Charleston lykkes det, at få en lokal advokat i Wilmington til at besøge Villy Larsen og fortælle ham at SL er i færd med at hjælpe ham og har sørget for en advokat i Raleigh. Der bliver også sat penge ind på hans ”jail account” så han kan købe diverse fornødenheder. Advokaten rapporterer at Villy Larsen er ved godt mod og det viderebringes til hans hustru i Nakskov
Torsdag den 7. september 2006 Om formiddagen dansk tid bliver Søfartens Ledere orienteret af rederiet, der faxer deres foreløbige korrespondance med agenter og forsikring (P&I Club). Af korrespondancen fremgår det, at forsikringen har forklaret rederiet, at rederiet ikke har nogen forpligtelse overfor Villy Larsen, og anbefaler at Villy Larsens fagforening kontaktes. Søfartens Ledere (SL) checker, at Villy Larsen er medlem og tager sagen. Så snart det bliver kontortid i USA kontakter SL det danske konsulat i Charleston, og beder dem være behjælpelige med at finde ud af hvor Villy Larsen holdes fængslet og hvilke anklager der er rejst mod ham. Konsulatet går i gang. SL kontakter tillige forsikringens kontor/afdeling i New York, som også meget gerne vil hjælpe med at finde ud af hvor Villy Larsen opholder sig. Senere på dagen kontaktes SL af det danske generalkonsulat i New York, der kan oplyse at Villy Larsen angiveligt sidder i Wake County Jail, Raleigh og at han forventeligt vil blive anklaget for ”failure to cooperate with a federal officer”, altså at han ikke har udvist det krævede samarbejde med U.S. Coast Guard. Derudover oplyses det fra generalkonsulatet at der måske også er en tiltale for ”assault”, at U.S. Coast Guard har følt sig truet eller angrebet af den måde Villy Larsen navigerede DANICA WHITE. Også konsulatet i Charleston vender tilbage med information. De har blandt andet talt med US Customs and Border Protection og US Coast Guard og fået deres versioner af hvorfor Villy Larsen er arresteret. SL sættes af Generalkonsulatet i kontakt med en dansk advokat i New York, som er meget behjælpelig med at vurdere de foreløbige anklager og hvilke konsekvenser de i værste fald kan få for Villy Larsen. På baggrund heraf vælger SL at finde ”rigtig” strafferetsadvokat til Villy Larsen, i stedet for den almindelige beskikkede advokat tilknyttet retten. Det besluttes, at finde en advokat i Raleigh, da det er der anklagemyndigheden skal føre sagen. Den danske advokat er behjælpelig med at sætte SL i kontakt med en dygtig strafferetsadvokat i Raleigh. Sent om aftenen dansk tid er der etableret kontakt med en advokat i Raleigh. Det aftales at han besøger Villy Larsen fredag morgen amerikansk tid. SL skriver en mailtekst til Villy Larsen på dansk, der forklarer hvad SL har gjort, og som kan overleveres til Villy Larsen.
Onsdag den 6. september 2006 Villy Larsen kommer for en dommer (United States Magistrage Judge) i retten i Wilmington, hvor fængslingen opretholdes og det besluttes at der skal holdes en såkaldt Preliminary Hearing ved retten i Raleigh, North Carolina, mandag den 11. september 2006. Det besluttes videre at overstyrmanden på DANICA WHITE skal afgive forklaring for en såkaldt Grand Jury i Wilmington onsdag den 13. september 2006.
Tirsdag den 5. september 2006 Rederiet sender en ny skibsfører ud. Efter af DANICA WHITE er ankommet og fortøjet i Wilmington arresterer U.S. Customs and Border Protection Villy Larsen og overleverer ham til U.S. Coast Guard. Villy Larsen føres bort og fængsles. Villy Larsens hustru, der var mønstret om bord som kok, bliver eskorteret til nærmeste internationale lufthavn og rejser hjem til Danmark.
Mandag den 28. august 2006 DANICA WHITE anråbes og inspiceres til søs af et boarding team fra U.S. Coast Guard ca. 6 sømil ud for Oak Island, North Carolina, USA. Efter det der fra U.S. Coast Guard opfattes som manglende samarbejde med de amerikanske myndigheder nægtes skibet anløb af Wilmington, North Carolina, hvor det skulle hente last. Rederiet fik besked på, at sætte en anden skibsfører om bord.
For yderligere oplysninger: Kontaktperson hos Søfartens Ledere: Sekretariatschef Fritz Ganzhorn fg@soefartens.org Arbejde: 33 45 55 51 Privat: 36 72 10 06 Mobil: 21 42 13 06
|
|
|