Føroya Skipara- og Navigatørfelag
Skibsofficerernes nordatlantiske stemme
Føroya Skipare- og Navigatørfelager er
Søfarten Lederes søsterforening i Nordatlanten. De to
organisationer har underskrevet en samarbejdsaftale med det
formål, at styrke samarbejdet om sikring af ensartede og
konkurrencedygtige løn- og ansættelsesvilkår for færøske
navigatører og danske skibsofficerer i danske og færøske
rederier.
Samarbejdsaftalen skal blandt andet sikre, at de af Søfartens
Lederes medlemmer, der er bosiddende på Færøerne, kan få hjælp
og faglig bistand i forbindelse med eksempelvis færøske
skatteforhold.
Aftalen
Føroya Skipara- og Navigatørfelag (herefter FSN) og Søfartens
Ledere (herefter SL) indgår hermed en samarbejdsaftale, med det
formål at styrke samarbejdet om sikring af ensartede og
konkurrencedygtige løn- og ansættelses vilkår for færøske
navigatører og danske skibsofficerer i danske og færøske rederier,
såvel ved kollektive overenskomster som ved individuelle
kontrakter.
Det er også et ønske at styrke indflydelsen på færøsk lovgivning og
administration inden for søfart, således at også interesserne for
færøske navigatører med job i danske rederier og dansk
international skibsregister (DIS) varetages bedst muligt.
Endelig skal aftalen sikre en bedre synlighed for SL og bedre service for SL medlemmer på Færøerne, hvilket skal styrke sammenholdet mellem alle færøske navigatører og skibsofficerer.
1. FSN og SL bevarer og respektere hinandens nuværende
overenskomstområder, men er enige om at kunne indgå et
forhandlingsmæssigt samarbejde på områder og/eller enkelt
rederier/virksomheder hvor det skønnes formålstjenligt.
2. FSN og SL skal arbejde for at styrke medlemstallet i de to
organisationer og øge den fælles organisationsprocent.
3. FSN og SL vil samarbejde indenfor uddannelse og rekruttering til
søfarten og arbejde for at øge tilgangen til vores erhverv og
styrke den fælles beskæftigelse.
4. SL og FSN skal arbejde for at så mange navigatører som muligt
bliver medlemmer i SL og FSN.
5. SL medlemmer bosat på Færøerne, eller påtænker at flytte til
Færøerne, kan søge hjælp og rådgivning hos FSN vedrørende færøsk
lovgivning.
6. FSN medlemmer bosat i Danmark, eller som påtænker at flytte til
Danmark, kan søge hjælp og rådgivning hos SL vedrørende dansk
lovgivning.
7. FSN holder i sit arbejde løbende øje med færøsk lovgivning og
administration i forhold til færøske skibsofficerer ansat i danske
og udenlandske skibe. FSN informerer SL om væsentlige ændringer.
FSN kan bede SL om at støtte høringssvar og andet, som parterne
således kan underskrive i fællesskab eller som FSN på vegne af
SL.
8. FSN tilbyder at SL kan benytte FSN lokaler på Færøerne til
medlemsaktiviteter.
9. Parterne er enige om, at søge at udbygge samarbejdet indenfor
kommunikation, medlemsblade og hjemmeside, og andre områder hvor
det måtte vise sig fordelagtigt.
10. I erkendelse af at parterne forventer, at denne aftale vil
påføre FSN større udgifter end SL, er parterne enige om at SL
betaler et årligt beløb på 50.000 kr. til FSN. Beløbet kan
genforhandles hvert år inden den 31. december.
11. Denne aftale kan opsiges med 3 mdr. varsel.
Torshavn den 17. marts 2009



