Fællesmøde afholdt: FÆRGEN skal i By- og Arbejdsretten

Fællesmøde afholdt: FÆRGEN skal i By- og Arbejdsretten

06-06-2011 00:00

Efter dagens resultatløse fællesmøde mellem Søfartens Ledere, Bilfærgernes Rederiforening og Danske Færger A/S, trækkes Bornholmerfærgen i både By- og Arbejdsretten.

Søfartens Ledere afholdt i dag fællesmøde med Bilfærgernes Rederiforening og Danske Færger A/S. Mødet drejede sig om den organisationsfjendtlige adfærd Danske Færger A/S udviste, i forbindelse med opsigelsen af to skibsfører, under den lovligt varslede konflikt.

By- og Arbejdsretten venter
Der blev ikke opnået enighed på mødet, hvorfor Søfartens Ledere kan og vil fremme sagen for Arbejdsretten med påstand om bod.

Efterfølgende holdt parterne fællesmøde om sagligheden i forbindelse med opsigelsen af de to skibsførere. Det blev der heller ikke opnået enighed om, hvorfor Søfartens Ledere indbringer sagerne for Byretten i Rønne med påstand om godtgørelse.

Fællesmøde om aldersdiskrimination og brud på SIFU-princippet
Parterne mødes atter til fællesmøde den 14. juni. Denne gang om aldersdiskrimination i forbindelse med opsigelsen af to styrmænd og brud på det overenskomstmæssige SIFU-princip.

Af Jakob Wandel | 29 89 00 98 | jw@soefartens.org