Blot en måned efter lanceringen, benyttes Søfartens Lederes tilbud om psykologhjælp over nettet flittigt af medlemmerne. Særligt behovet for ledersparring har vist sig at være stort, siger erhvervspsykolog Mads Schramm.
Læs mere >>

Finanslov 2012 ændrer vilkårene for pensionsordninger. Alle detaljer er ikke på plads endnu, bl.a. fordi nogle af reglerne først udmøntes i en eller flere bekendtgørelser i starten af i år, men foreløbig ligger nogle store ændringer fast. Læs om dem her.
Af PFA
Finanslov 2012 ændrer vilkårene for pensionsordninger. Alle detaljer er ikke på plads endnu, bl.a. fordi nogle af reglerne først udmøntes i en eller flere bekendtgørelser i starten af i år, men foreløbig ligger nogle store ændringer fast:
Årligt fradragsloft på 50.000 kr. for ratepension
I PFA er ratepensioner som udgangspunkt skruet sådan sammen, at indbetalingerne sker op til det enhver tid gældende loft. Det betyder, at de, der indbetaler mere end 50.000 kroner til deres ratepension om året, vil få restbeløbet indbetalt på en livspension (livsvarig livrente).
Nedsættelsen af loftet til ratepension får betydning for en stor del af befolkningen, men der kan fortsat indbetales med fuld fradragsret uden begrænsning til en livspension. Man kan fortsat vælge at indbetale til en kapitalpension, men dette er ikke optimalt skattemæssigt, hvis man betaler topskat.
Flere ordninger
For ganske mange har ændringen en mindre praktisk betydning. Mange sparer i forvejen op til en rate-, livs- og/eller kapitalpension, så pensionen allerede strækker sig over en længere årrække.
Set ud fra det faktum, at vi lever længere, og vi samtidig er mere raske i vores alderdom, er det derfor fornuftigt, at udbetalingsperioden af pensionen tilpasses, så der er penge til hele alderdommen.
Med de tre forskellige pensionstyper har man fortsat mulighed for at få en pension, der passer til ens liv. En større pension i de første 10-15 år, hvor man er rask og rørig og en lavere pension i de sidste år, hvor man måske er knap så aktiv.
Livspension og ratepension går fint hånd i hånd. Valget behøver ikke være et enten eller. I PFA anbefaler vi derfor vores kunder at spare op til pension på både en livspension og en ratepension eventuelt suppleret med en kapitalpension.
Skattefrihed for sundhedsforsikringer afskaffes
Regeringen har også vedtaget at afskaffe skattefriheden for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer. Det får betydning for den enkelte, da man så skal beskattes af prisen på PFA Helbredssikring, såfremt man indtil årsskiftet har haft en skattefri PFA Helbredssikring.
Beløbet, man evt. bliver beskattet af, afhænger af, hvor meget forsikringen koster, men for de fleste PFA kunder vil beløbet, der skal betales i skat, ligge mellem 60 og 90 kr. om måneden.
Efterløn
Efterlønsreformen er nu endeligt vedtaget, den går i hovedtræk ud på, at:
Læs også: Tilbagetrækningsreformen: Nye regler for efterløn
Hvis du vil vide mere
Følg med og bliv opdateret via pfa.dk eller på Facebook, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål og følge med i pensionsemner.
Hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning, er du velkommen til at kontakte PFA Rådgivningscenter 70 12 50 00.



