Folketinget har vedtaget nye regler for
efterløn. Den såkaldte tilbagetrækningsreform betyder blandt
andet højere efterlønsalder og kortere efterlønsperiode. Hvis du
betaler til efterlønsordningen, har du mulighed for at melde dig ud
af ordningen og få dine indbetalinger
tilbage.
Af Min A-kasse
Folketinget har vedtaget nye regler for efterløn -
den såkaldte tilbagetrækningsreform. Reformen betyder blandt andet
højere efterlønsalder og kortere efterlønsperiode for nogle
årgange. Hvis du betaler til efterlønsordningen, har du fra den 2.
april 2012 mulighed for at melde dig ud af ordningen og få
tilbagebetalt dine indbetalinger skattefrit (dog beskattes
indbetalinger, der er foretaget siden maj 2011).
Læs også: Efterløn: Kan det svare sig for
dig at få bidraget tilbage?
Hvis du er medlem af min a-kasse, vil du senest i
uge 7 modtage et brev med dine personlige oplysninger. Min A-kasse
opretter desuden et særligt call-center til spørgsmål om
reformen.
Når du har modtaget dit brev, kan du ringe til
call-centeret på 88 88 86 78 mandag-tirsdag 14.00-17.30 og onsdag
12-17.30. Vi sender i løbet af den næste måned breve ud til ca.
30.000 medlemmer og beder derfor om, at man først kontakter os, når
man har modtaget sit brev.
Læs også: Finanslov 2012: Nye regler for pension og
sundhedsforsikringer
Hvis du vil vide
mere
Min A-kasse har oprettet en særlig hjemmeside om
reformen, som du finder her (eksternt link), og du kan se den fulde
reform her (eksternt link).