Fra april tilbydes 1,1 million danskere at udtræde af
efterlønsordningen og få deres indbetalte bidrag tilbage
skattefrit. Det sker, fordi efterlønsordningen forringes i form af
bl.a. øget modregning med pensionsopsparingen.
Af PFA
Mange danskere står overfor et vigtigt og vanskeligt valg, og
PFA har derfor udviklet en efterlønsberegner, der nemt og enkelt
giver overblik over, hvor meget man kan få i efterløn.
- Det kan være en vanskelig beslutning for mange, blandt andet
fordi det er svært at overskue de mange regler, de nye satser og
modregningen af pensionsopsparingen. Derfor har vi lavet en
efterlønsberegner, der kan hjælpe til at folk kan træffe et godt og
velovervejet valg, siger koncerndirektør Lars Ellehave-Andersen fra
PFA Pension.
En individuel beslutning
I PFA lægger man vægt på, at det er op til den enkelte at træffe
sit eget valg. Derfor har PFA ikke en konkret anbefaling om, at man
trækker pengene ud:
- Man skal gøre det, der passer bedst ind i ens egen
livssituation, og man skal tænke sig godt om inden man hæver
pengene. For nogle kan det betale sig at hæve pengene, mens det for
andre er bedre at blive i efterlønsordningen. Det er helt
individuelt, og det er en vigtig beslutning, siger Lars
Ellehave-Andersen.
Beregn din efterløn på PFA.dk
Efterlønsberegneren findes på PFA's hjemmeside. Hvis man angiver
sin nuværende pensionsopsparing, sin månedlige pensionsindbetaling
og sin fødselsdato, får man oplyst efterlønsalderen, størrelsen på
den skattefri præmie ved at undlade at gå på efterløn, samt hvor
meget man kan få i efterløn.
Beregn din efterløn her
Beregneren viser fx, at hvis du fylder 50 år i dag, har en
pensionsformue på en million og en årlig pensionsindbetaling på
100.000 kr. kan du modtage en årlig efterløn på 81.000 kr. i tre år
i alderen 64-67 år.
Læs også:
Tilbagetrækningsreformen: Nye regler for efterløn