Det var ikke tilfældigt, at turen gik til Tórshavn. Der var tre gode grunde, forklarer Niels Bergkvist Hansen, formand for Søfartens Ledere:
“For det første har vi ikke holdt medlemsmøde på Færøerne i lang tid. Det var på tide, at vi kom op og fik en god dialog med medlemmerne dér. For det andet deltog vi i Nordisk Navigatørkongres. Og for det tredje var der IFSMA-generalforsamlingen, som kun holdes hvert andet år.”
IFSMA - International Federation of Shipmasters’ Associations - er den eneste ikke-statslige organisation for skibsførere, der har fast adgang til IMO (International Maritime Organization) i London. Det betyder, at Søfartens Ledere, gennem IFSMA, har direkte adgang til at præge de internationale regler, der gælder for skibsfartens sikkerhed og regler.
“Vi har over 440 registrerede skibsførere i Søfartens Ledere. Det er ikke bare tal i en database - det er folk, hvis hverdag er påvirket af IMO’s regler,” understreger formanden.
Hvad blev der drøftet IFSMA generalforsamling?
IFSMA-generalforsamlingen i Tórshavn bød på en række vigtige faglige oplæg og debatter om alt fra sundhed til teknologi. Mange af temaerne rammer direkte ned i den virkelighed, som skibsfører arbejder i, og kan have betydning i fremtiden.
1. Søfarendes helbred under lup i Norge
Et stort norsk forskningsprojekt følger lige nu 500 søfarende i alle stillinger fra kaptajn til skibsassistent. De bliver målt med sensorer, der registrerer bl.a. støj, vibrationer, luftfugtighed og temperatur, og der foretages også helbredsmålinger som blodtryk og blodsukker.
“Det er første gang, man laver en så grundig kortlægning af søfolks arbejdsmiljø og helbred. Det kan blive afgørende dokumentation for os i fremtidige arbejdsmiljøforhandlinger,” vurderer Niels Bergkvist Hansen.
2. Autonome skibe - hvor tæt på er vi egentlig?
Fra Japan blev der fremlagt forskning i autonome skibes adfærd og sikkerhed; særligt spørgsmålet om, hvornår de skal vige, og hvornår de udgør en risiko for bemandede skibe.
“Det er en meget teknisk diskussion, men med meget praktisk betydning. Lige nu ser vi ikke en revolution, hvor alle skibe bliver autonome, men flere og flere systemer om bord bliver det. Det stiller nye krav til overvågning og ansvar,” understreger Niels Bergkvist Hansen.
3. Sexisme og kvinders vilkår om bord
Et oplæg fra en svensk officer satte gang i en vigtig debat: Som kvinde om bord bliver man ofte mødt med forventningen om, at man skal bevise sit værd mere end sine mandlige kolleger. Hun beskrev også helt konkrete problemer, fx at der slet ikke findes uniformer til gravide kvinder.
“Det er desværre ikke et enestående eksempel. Jeg kender det fra mit eget liv til søs; arbejdstøjet er lavet til mænd. Det er ikke acceptabelt. Hvis vi vil have flere kvinder til søs, skal vi sikre, at forholdene er indrettet til dem,” siger Niels Bergkvist Hansen.
4. GPS-jamming og navigationsrisici
Et stigende problem i især Østersøen er forstyrrelser i GPS-signaler - også kendt som jamming og spoofing - ofte med Rusland som mistænkt aktør.
“Det udgør en konkret risiko for navigationssikkerheden, og vi skal være forberedt på at kunne håndtere det uden fuld tillid til satellitsystemerne,” siger han.
5. Batteribrande og en effektiv løsning
Direktøren for færøske Smyril Line fremlagde en ny metode til at bekæmpe brande i elbilers batterier om bord: Ved at smadre bilens bagrude og fylde kabinen med nedkølet saltopløsning (brine) kan man få temperaturen ned fra 1500 til 70 grader på 13 minutter.
“Det var enormt inspirerende og viser, at innovationen i vores branche langt fra er slut. Og det er godt at se, hvordan samarbejdet mellem forskere og søfarende skaber løsninger,” siger Niels.
Medlemmerne sætter dagsordenen
Selvom fremmødet var begrænset, kom der gode og konkrete input fra medlemmerne på Færøerne.
“Vi drøftede problemer med at få lov til at teste redningsbåde samt udfordringer med opmaling af lastlinje- og dybgangsmærker, især på tankskibe. Også de mange alarmer, der forstyrrer navigatøren, blev taget op. Jeg er allerede i gang med at sende et brev til IFSMA’s generalsekretær om at bringe emnerne videre til IMO’s underudvalg”.
Mange havne nægter nemlig at tillade opmaling udvendigt af hensyn til miljø, men det efterlader skibene i en klemme, hvor de risikerer sanktioner ved havnestatskontrol. Desuden opstår der et alvorligt sikkerhedsproblem, når vi ikke kan få lov til at søsætte redningsbåde og teste dem, som de bør.
Hvad tager vi med hjem?
Besøget på Færøerne gav både faglig inspiration og konkrete input fra medlemmerne. Vi fik indblik i nye løsninger på alt fra brandsikkerhed og sundhedsdata til autonome skibe og GPS-jamming, men også en vigtig påmindelse om, at forholdene til søs stadig ikke er lige for alle.
Besøget på Færøerne er et godt eksempel på, hvordan Søfartens Ledere arbejder: med tæt kontakt til både medlemmer og internationale beslutningstagere. Vi samler konkrete problemer op fra medlemmernes hverdag og løfter dem videre til de fora, hvor der kan skabes reel forandring.
