2 millioner søges

Ø-færger og genvejsfærger kan drives både billigere og mere effektivt, hvis de får et samlet sekretariat. Det koster 2 mio., men landets kommuner og Staten kan ikke blive enige om, hvem der skal betale. Imens sejler færgerne deres egen sø.

 

Af Lise Mortensen Høy

 

- 'Alle' er enige om, at Danmarks småfærger bør have et fælles sekretariat - der er bare ikke nogen, der vil betale de to årlige millioner kroner, der skal til for at drive det, fortæller Søren Adsersen, formand for Småøernes Færgeselskaber, på årets Færgeseminar den 6. december i Odense.

 

Han peger på, at fælles indkøb, vidensbank, fælles afløserfærge, samlede forhandlinger med Søfartsstyrelsen og teknisk hjælp til at leve op til sikkerhedskrav vil være både oplagte og nødvendige områder for et sekretariat:

 

- Listen over helt oplagte opgaver for et fælles færgesekretariat for landets små ø- og genvejsfærger er lang, og kan sikkert blive meget længere, hvis og forhåbentlig når sekretariatet en dag ser dagens lys. Og det er opgaver, der vel at mærke på længere sigt vil kunne spare kommunerne for både udgifter og besvær, understreger Søren Adsersen.

 

Ingen vil betale

Så langt er alle, der har med småfærgerne at gøre, sådanset enige.

 

Faktisk udgav Indenrigsministeriet i januar måned i år en rapport, der gennemgår tre mulige senarier for organisering af landets småfærger:

 

• Én model samler alle ø-færger i en pulje, som staten driver.

 

• Én model samler færgerne i tre regionale færgeselskaber - et i Jylland, et på Sjælland og et på Fyn.

 

• Og endelig er der sekretariats-modellen, der tager udgangspunkt i, at færgedriften sådanset kører godt, men har brug for et sekretariat til at samle viden, effektivisere indkøb osv.

 

- De tre modeller blev undersøgt helt til bunds, fortæller Søren Adsersen, der har siddet med i det kommissorium, der har set på modellerne. Der har blandt andet været kontakt til Sverige og Norge.

 

I Norge er de  gået i gang med at lægge færgerne tilbage til kommunerne, fordi det har vist sig, at den samlede driftsform er for langt fra brugerne - og i øvrigt fjerner incitamentet til økonomisk drift.

 

Modellen med de tre trafikselskaber faldt på nogenlunde sammen argumenter.

 

- Dermed er det sekretariatet, der bliver peget på som den bedste model, forklarer Søren Adsersen:

 

- Det vil koste to millioner om året at drive sekretariatet, men der er ikke nogen til at betale. Oprindeligt lå det i kortene, at pengene skulle på finansloven, men da daværende indenrigsminister, Bertel Haarder, i sin tid præsenterede rapporten, sprang han i målet og pegede på, at de to millioner skal komme fra kommunernes budgetter.

 

- Så nu ligger bolden der - klar til at blive samlet op, siger Søren Adsersen. Det er småøernes Færgeselskabs holdning, at pengene bør komme fra staten, så sekretariatets virke sikres evt. i en prøveperiode på 5 år.

 

Pres på service til øerne

- Hvis jeg skal se i krystalkuglen, så tror jeg, at alle færgeruterne til vores øer består - men at der vil blive pres på serviceniveauet, altså fartplanen, forudser Søren Adsersen. Han peger dog på, at småfærgerne kan deles i to grupper. Dels ø-færgerne, der som livsnerven til småøerne naturligvis ikke kan nedlægges.

 

Derimod kan genvejsfærgerne nedlægges, hvis driftsunderskuddet bliver for stort.

 

Søren Adsersen peger i den forbindelse på, at tilskudsordningen til ø-færgerne efter kommunalreformen har øget presset på færgerne, fordi det er blevet ugennemsigtigt, hvor stort driftsunderskud færgerne har.

 

Før kommunalreformen betalte kommunen, staten og amtet hver en tredjedel af driftstilskud og investeringer i færgedriften til øerne. Efter Kommunalreformen er støtten til ø-færgerne lagt ind i bloktilskuddet.

 

- Pengene er ikke øremærkede til ø-færgerne, men tallene viser rent faktisk, at de bliver brugt til færgedrift, siger Søren Adsersen:

 

- Men samtidig kan vi se, at der er rigtig mange ø-kommuner, der er i gang med sparetiltag. Og i den forbindelse 'snyder de på vægten' på den måde at forstå, at når de gør ø-færgernes økonomi og driftsunderskud op, glemmer de at tage bloktilskuddet med.

 

Og det er klart både i færgeselskabernes og øboernes interesse at vise det reelle driftsregnskab.