FOA-frustration over manglende medlemsopbakning
Gruppen af kommunalt ansatte navigatører
under FOA's overenskomst gennemførte i 2010 en undersøgelse, der
viste, at et stort flertal ønskede overenskomsten med FOA overført
til Søfartens Ledere. FOA modsatte sig overførslen, men langer
alligevel ud efter Søfartens Ledere i december-
nummeret af CO Søfarts medlemsblad.
Af Jakob Wandel | 29 89 00 98 | jw@soefartens.org
Det er ikke plusgloser, sektorformand i FOA, Reiner Burgwald, sender i Søfartens Lederes retning i december-nummeret af CO Søfarts medlemsblad.
I artiklen "FOA og søfart" præsenterer Reiner Burgwald FOA SØFART for medlemmerne og bruger samtidig en væsentlig del af spaltepladsen til at kritisere Søfartens Ledere for bl.a. strandhugst blandt de maritime medlemmer.
Men fakta er, at et hovedparten af navigatørerne i småfærgerne er organiseret hos Søfartens Ledere og er utilfredse med, at forhandlingsretten ligger i FOA.
Gruppen af kommunalt ansatte navigatører under FOA's overenskomst gennemførte nemlig i 2010 en undersøgelse, der viste, at et stort flertal ønskede overenskomsten med FOA overført til Søfartens Ledere.
Men FOA afviste at efterkomme medlemmernes ønsker.
FOA ønskede grænsedragningsaftale
I CO Søfarts medlemsblad forklarer Reiner Burgwald sin manglende vilje til et samarbejde med Søfartens Ledere således:
- Deres (Søfartens Ledere, red.) ønske om et samarbejde gik ene og alene ud på, at vi skulle overlevere overenskomsten til dem, så ville de gerne samarbejde. Det kommer aldrig til at ske, og derfor hørte det samarbejde relativt hurtigt op.
Den udlægning er ifølge Pernille Sædam Marstal i bedste fald en fejlerindring. Ifølge advokaten i Søfartens Ledere ønskede FOA en decideret grænsedragningsaftale, der på ingen måde tog hensyn til medlemmernes ønsker, behov og tilhørsforhold i øvrigt.
- Vi kunne naturligvis ikke tilslutte os, at vi på den måde skulle svigte de medlemmer - og de kommunalt ansatte navigatører, der gerne ville være medlemmer hos os og have vores hjælp. Det er vores opfattelse, at en fagforenings berettigelse nu om dage ligger i at lytte til medlemmerne, stille sig til deres disposition og på bedst mulig måde efterleve deres veldefinerede og velbegrundede forventninger. Det, går jeg ud fra, også gælder for FOA? Ellers fortaber formålet sig jo fuldstændigt, siger Pernille Sædam Marstal.
Intet fagfællesskab i FOA
En væsentlig årsag til, at mange kommunalt ansatte navigatører stadig ønsker at flytte fra FOA til Søfartens Ledere, er, at de i FOA ikke har det faglige fællesskab som de efterspørger.
- Hos os møder de andre navigatører, folk med den samme uddannelse og folk fra den maritime verden, der kan give dem en relevant sparring, siger Pernille Sædam Marstal.
Tilknytningen til FOA's lokalafdelinger gør kun problemer større. Når navigatørerne kommer i afdelingerne, møder de ikke andre søfarende, men sosu-assistenter, pedeller og brandmænd, som har en helt anden hverdag og karriere end dem selv.
Ikke strandhugst men stavnsbånd
- Man kan ikke fortænke navigatørerne (Søfartens Ledere, red.) i, at de gerne vil have medlemmerne, men vi bryder os ikke om den måde, de arbejder på. Det er dybest set det, man kalder strandhugst i vores verden, siger sektorformand Rainer Burgwald i fagbladet CO-Sea.
Retorikken undrer advokat Pernille Sædam Marstal i Søfartens Ledere, der synes, det lyder som et ekko fra svundne tider.
- Strandhugst? Der er nærmere tale om, at FOA stavnsbinder kommunalt ansatte navigatører. For det første er der ikke tale om, at vi bevæger os ind på et nyt område; Søfartens Ledere har længe organiseret kommunalt ansatte navigatører i en række færger, siger hun:
- For det andet har vi aldrig prøvet at overtale nogen til at skifte FOA ud med Søfartens Ledere. Vi har tværtimod meget svært ved at forklare denne medlemsgruppe, hvorfor vi ikke kan hjælpe dem, selvom de føler sig hjemme hos os og kan se, at det faglige fællesskab, de søger, findes i Søfartens Ledere. Nogle gange får vi ligefrem skældud over, at FOA holder fast i at være overenskomstbærende på de kommunale færger, selvom alle andre danske navigatører er medlemmer hos os, siger Pernille Sædam Marstal.
I december-nummeret af CO Søfarts medlemsblad, argumenter Reiner Burgwald desuden for, at der er stor forskel på Kommunernes Landsforening og Danmarks Rederiforening, og at FOA med sin store kommunale erfaring derfor bedre kan varetage navigatørernes interesser.
Men det afviser Pernille Sædam Marstal blankt:
- Vi kender udmærket Kommunernes Landsforening og dermed kommunerne. Søfartens Ledere er medlem af forhandlingsfællesskabet FTF-K, Forhandlingskartellet og KTO, så det er overhovedet ikke hverken nyt eller ukendt for os, siger hun.
PenSam piner pensionen
Et meget kontant problem for navigatørerne i FOA er, at de også er stavnsbundet til at være omfattet af pensionsordningen i FOA. Den er placeret i PenSam, der år efter år har klaret sig langt dårligere end de fleste andre pensionskasser - herunder PFA, som Søfartens Ledere samarbejder med.
Et andet forhold, der gør PenSam til et dyrt bekendtskab for de kommunalt ansatte navigatører er, at de i PenSam er placeret i den dyre risikogruppe med eksempelvis sosu-assistenterne, som de i øvrigt ikke kan sammenlignes med.
Læs også
Reiner Burgwald henviser i december-nummeret af CO Søfarts medlemsblad til fagbladet Søfartens Ledere nr. 4-2010. Ved at klikke på linket nedenfor, kan du downloade det pågældende nummer og bl.a. læse følgende artikler:
- Kun 70 ud af 200 småfærgefolk står i FOA (side 24)
- Overflytning tjener alle bedst (side 26)
- Hjælper FOA's medlemmer (side 27)
- FOA har mistet grebet om det maritime (side 28)
- FOA har ingen viden om færgedrift (side 30)
- Opfordring fra Ærøfærgerne: Lad os være i fred, Dennis Kristensen! (side 32)
- Fra Søfartens Ledere til FOA (side 34)
- Spørgsmål til FOA (side 36)
- hvor Søfartens Ledere spørger sektorformand i FOA, Reiner Burgwald, om følgende:
1. Ønsker FOA at bevare overenskomst og forhandlingsret for en medlemsgruppe, der mener, at deres interesser varetages bedre i en anden organisation?
2. Er der et mål, fx antal eller procent medlemmer, der ytrer ønske om forhandlingsrettens overgang, eller som er medlem af Søfartens Ledere, der vil foranledige, at FOA vil lade forhandlingsret og overenskomst overgå til Søfartens Ledere?
3. Hvad er jeres argumenter over for jeres medlemmer, når I forklarer dem, at I ønsker at bibeholde forhandlingsret og overenskomst for en medlemsgruppe, der helst ville være organiseret i et andet forbund?
