Fredagsunderholdning: Kulturarven sejler endnu – men hvor længe?
 

Fredagsunderholdning: Kulturarven sejler endnu – men hvor længe?

16-12-2011 08:16

40 år med Træskibs Sammenslutningen - 25 år med Skibsbevaringsfonden.

 

Af: Merete Ettrup, bestyrelsesmedlem i TS

 

I pinsen 1971 mødtes 27 skibe i Roskilde, og dannede det, der senere skulle blive til Træskibs Sammenslutningen. I dag, 40 år efter, er der 400 fartøjer i alle størrelser lige fra de mindste joller til de største skonnerter.

 

Set i bakspejlet er det imponerende, hvorledes det er lykkedes i sidste øjeblik at samle op på Danmarks sejlende kulturhistorie, som jo var lige på kanten til at gå til grunde.

 

Opgaven med at bevare den sejlende kulturarv er stadig, efter alle disse år, fortrinsvis lagt i hænderne på private initiativer. Efter 40 år er politikerne opmærksomme på værdien af de  bevaringsværdige skibe, men kulturpolitikken i Danmark går desværre kun ned til vandkanten og vi mangler stadig at politikerne for alvor påtager sig deres del af ansvaret for skibene. Det er på høje tid, at de sejlende kulturværdier bliver anerkendt på lige fod med kulturværdierne til lands.

 

I 1986 dannede Træskibsejernes Sammenslutning sammen med Nationalmuseet og Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, Skibsbevaringsfonden. Det betyder, at vi i år også kan fejre Skibsbevaringsfondens 25 års jubilæum. Fonden har i perioden kunne fordele knap 50 millioner kroner som lån til bevaringsværdige skibe. Pengene er blevet fordelt på ikke mindre end 260 lånesager - til gavn for i alt ca. 90 fartøjer.

 

Alle ansøgninger vurderes efter skibets autencitet og repræsentativitet, ligesom der tages stilling til projektets bæredygtighed, Men alligevel kan Fonden nu kun imødekomme ca. en fjerdedel af gode kvalificerede ansøgninger. Det var tidligere en ottendedel, men mange skibsejere har i mellemtiden opgivet at søge, da chancerne for at få penge er yderst ringe.

 

I 1990 fik Skibsbevaringsfonden tilført de første offentlige penge på forsøgsbasis, og i 1994 blev beløbet hævet til  3 mio. kr. årligt. Nu 17 år senere skriver vi 2011, og der er fondens årlige budget på 3.6 mio. kr. Mens priserne på alt er steget væsentligt siden 1994, er den stort set uændrede støtte til skibsbevaringen blevet markant udhulet.

 

Der har i de mellemliggende år været arbejdet hårdt på at få øget midlerne og de pæne ord fra politikerne har bestemt ikke manglet. Men det har desværre ikke udmøntet sig i en øget offentlig støtte. Det er således med en anelse misundelse, at vi ser på, hvorledes man i Norge, alene i år, anvender 42 mio. kr. på fartøjsbevaring. Det ville i øvrigt være interessant at se, hvordan udviklingen indenfor bygningsbevaringen har været i samme tidsrum.

 

Det har krævet en benhård indsats fra de mange hundrede medlemmer, som gennem årene trofast og målrettet har arbejdet på at restaurere og vedligeholde deres fartøjer. De har naturligvis gjort det, fordi de holder af det. Men vi kan jo også se, at den glæde, som det omkringliggende samfund har fået ud af vores indsats, er enorm.

 

Træskibene er også en faktor i samfundsøkonomien. Det har været nødvendigt at lave de store skibe om til charterskibe for at få dækket de store omkostninger til vedligehold og reparationer. De indtægter, der her sejles hjem, kan naturligvis ikke sammenlignes med andre rederier, men ikke desto mindre, så skaber skibene god omsætning og beskæftigelse.

 

Nu, hvor det efterhånden er lykkedes at få hugget det meste af flåden af fiskefartøjer op, så er de små traditionelle værfter blevet afhængige af vore fartøjer. Disse værfter, der ofte ligger i yderområderne, har i flere tilfælde kun vore fartøjer tilbage at leve af.

 

Vi vil gerne være med til at hjælpe til bevarelse af arbejdspladser på værfterne, men krisen har ramt vores skibe og deres ejere hårdt, og vi må derfor appellere til politikerne om nu at yde os den håndsrækning der gør, at vi kan komme igennem den her ekstraordinære situation.

 

Den sejlende kulturarv indeholder også et kæmpe uudnyttet potentiale i turistbranchen. På verdensplan viser undersøgelser, at 40 procent af turisterne rejser efter kulturoplevelser og vælger rejsemål efter den gode kulturhistoriske oplevelse. Ifølge blandt andet OECD er kulturturismen tilmed i fremgang. Men i Danmark udgør kulturturismen kun 4 procent. Der er penge at hente, hvis Danmark tør satse meget mere på den maritime kulturarv og investere i de bevaringsværdige skibe og havnemiljøer.

 

Træskibssammenslutningen og de enkelte skibsejere har flittigt beskrevet og solgt de gode historier lokalt og nationalt. Men at løfte opgaven til branding af Danmark som søfartsnation kræver en indsats på ministerniveau.

 

Med tanke på, at langt den største del af bevaringen af den sejlende danske kulturarv betales af private beskattede midler, så har fartøjsbevaringen i Danmark været en kæmpesucces. Og for politikerne ligger det da lige til højrebenet at lade det blive ved det. Men det går altså ikke, hvis vi skal bevare de gode resultater, vi har opnået. Vi har brug for et søens RealDania, der på fornuftig vis kan løfte denne nationale opgave.

 

Vi har nu fået en ny regering, og det er vort håb, at der kan opnås en bedre dialog med denne. Vi vil derfor i den kommende periode indlede en dialog med de nyvalgte politikere.

 

Vi vil forsøge at overbevise dem om, at skibsbevaring ikke bare er noget der hører fortiden til, men at det bestemt er noget, der passer ind i nutiden. Vore skibe kan udmærket indgå i en nutidig økonomi og være et tilbud til det moderne menneske, der gerne vil have unikke oplevelser i vores friske natur, og til kulturhungrende turister, som skal inviteres om bord i Danmarks sejlende kulturarv.

Billedet
400 brugsfartøjer er i dag medlem af Træskibs Sammenslutningen. Flere tusinde ihærdige ildsjæle har de seneste 40 år kæmpet for den sejlende kulturarvs overlevelse. Foto: Jes Kroman.

Fortæl os din historie.