Kronik: Danske havne uden gamle træskibe...?
 

Kronik: Danske havne uden gamle træskibe...?

30-03-2012 08:10

Kære Kulturminister, kulturudvalg, politikere, museumsfolk, fonde og Det Blå Danmark. Skal Danmark fortsat skal have en sejlende kulturarv om ti år, skal
I gøre noget nu. Om ikke så længe vil det være for sent, skibene forfalder, nogle
er allerede opgivet og andre solgt til udlandet. Hvad siger I til, at turisterne skal besøge et Nyhavn uden gamle træskibe…?


Af Ole Vistrup, formand for Skibsbevaringsfonden

Danmark har en - på verdensplan - helt unik flåde af kulturhistoriske fartøjer, som binder fortidens søfart sammen med nutidens - de udgør tilsammen vores sejlende kulturarv.

De skibe, der i det daglige betegnes som 'de gamle træskibe', er jo egentlig både træskibe og stålskibe. De sejler under vidt forskellige ejerforhold. Mange af de mindste er privatejede, de lidt større sejler som foreningsskibe - mens de største skibe oftest sejler som skole- og charterskibe med mange forskellige typer ejerforhold.

De bevaringsværdige skibes betydning ligger i det, man lidt bredt kan kalde 'herlighedsværdi'. Som levende historiefortælling, som turistmagnet, som rekruttering til Det Blå Danmark, som erhverv og som grundlag for vores selvforståelse som søfartsnation.

Som en træskibsejer siger:
- Lige efter den lille havfrue, tror jeg, de gamle skibe i Nyhavn er det mest populære motiv til postkort og i øvrigt som stemningsbillede. Et velholdt træskib i en dansk provinshavn skal alle, som er ude at gå eller cykle, en tur forbi, særligt hvis der er aktivitet om bord med f.eks. vedligehold, og på den måde bliver historien og kulturarven formidlet på en meget naturlig måde.

Det handler dybest set om glæde, stolthed, 'at nyde synet' - om at få en lille bid af noget eksotisk og oprindeligt med tjære, tovværk, høje master og eventyr. Samtidig er skibene med til at fastholde en række kompetencer, både om bord og på arbejdspladser i land. Kompetencer, som har rødder flere hundrede år tilbage i tiden.

Men skibene er under pres, finanskrisen er på vej til at gøre et voldsomt indhug i vores sejlende kulturarv. Skibe bliver opgivet, hvis de ikke kan sælges. Og der er vel at mærke tale om uoprettelige skader; et træskib kan ikke reddes, hvis det først er opgivet, og forfald, råd og svamp har bredt sig.

Det er derfor nødvendigt, at økonomien lettes for disse skibe. Det er ikke 'enkelt', fordi ejerforholdene er så forskellige - men det kan gøres - på samme måde, som det er lykkedes at give ejere af bevaringsværdige bygninger en økonomisk håndsrækning.

Men hvor skal hjælpen komme fra - og hvem er interesserede i, at skibene bevares? Glæden over de gamle træskibe udmønter sig desværre ikke økonomisk. Det er ikke skibsejeren, der tjener på turistbrochurernes billeder af smukke træskibe, postkortene, udsigten, det unikke havnemiljø - herlighedsværdien.

Herlighedsværdi er svær at dokumentere, og dermed er skibenes værdi også svær at dokumentere eller at sætte kroner og ører på, for den sags skyld. Det har Skibsbevaringsfonden og Træskibssammenslutningen sammen gjort et forsøg på, ved at bede i alt 150 skibsejere, turistkontorer, havne, træskibsværfter, maritime skoler og søfartsmuseer om at beskrive deres forhold til skibene, og skibenes betydning for turisme, erhverv, rekruttering, mv.

Og det har givet nogle meget håndgribelige udtryk for skibenes herlighedsværdi.

Set fra turistchefens bord, virker træskibene som magneter:
- Vand tiltrækker vores turister. Og kan vores gæster opleve Limfjorden om bord på et træskib, er oplevelsen stor, lyder en kommentar fra en turistchef ved Limfjorden.

Fra Sæby Turistkontor er holdningen den samme:
- De gamle træskibes herlighedsværdi har stor betydning, det er en fest, når de anløber.

I Vordingborg Kommune er det udviklingschefen, der får ordet:
- Ved siden af Møns Klint er kysterne, havnene og muligheden for at komme ud at sejle centrale turistoplevelser.

Og turistchefen i Aabenraa:
- At kunne bevare gamle bygninger kan man overalt i verden, kun et begrænset antal lande kan bevare oprindelige skibe, - ikke blot et stykke kulturhistorie, men et stykke af en nations oprindelige identitet.

13 ud af 22 turistkontorer i havnebyer angiver, at de bevaringsværdige skibe har stor eller afgørende betydning for turister og besøgendes valg af deres destination. Og der er ingen tvivl om, at de gamle skibe trækker folk af huse, det estimerede antal besøgende ved i alt 11 træskibsarrangementer angives til sammenlagt 200.000 besøgende.

Set fra skibsdækkene, er der heller ikke tvivl om skibenes magnetiske virkning:
- På hvilke broer spises is af børn og voksne rundt i de danske havne? Ligger der to tre træskibe samlet, så er det dér, det foregår - det ved alle.

Men der er også mange, der har glæde af skibene på tættere hold. Tilsammen angiver de 23 charterskibe, der deltog i undersøgelsen, at de på et år har ca. 37.100 betalende gæster med om bord. Nogle gæster er på ugeture, andre er med en dag eller nogle timer.

De 23 charterskibes besætninger repræsenterer i alt 37½ årsværks beskæftigelse.

Skibene har også en erhvervsmæssig betydning. Både som arbejdsplads, som rekruttering og for de erhverv og fag, der knytter sig til skibene.

Direktør for Svendborg International Maritime Academy, SIMAC, Jesper Bernhardt giver træskibene en rigtig god karakter, når det gælder rekruttering:
- Træskibsflåden er stadig fantastisk gode ambassadører for hele Det Blå Danmark. Det handler i bund og grund om evnerne til at praktisere godt sømandskab. Mange af de moderne og meget store handelsskibe kommer aldrig i danske farvande, så for børn og unge er de gamle træskibe fortsat et vindue til en fremtidsdrøm om en karriere til søs.

Havnefogederne fornemmer interessen for skibene fra første parket - og her er der også forståelse for herlighedsværdien.  Havnefogeden på Nørre Kås Havn:
- Hvem ønsker ikke at have en gammel renoveret skonnert liggende og knejse i solnedgangen? Alle ældre træskibe eller træskibe i det hele taget har folks bevågenhed, uanset om det er fastboende eller udefrakommende sejlere.

Han suppleres af havnefogeden på Strandby Havn:
- Træskibene er vigtige på mange områder, vi skal passe på vores historie; de hører helt klart til Danmarksbilledet.

I alt 20 havne har svaret på spørgeskemaet, og skibene anslås årligt at medbringe 8500 gæster til de 20 byer. 16 værfter har besvaret spørgeskemaet - og svarene viser, at de gamle træskibe ikke alene er gode kunder - men i mange tilfælde helt afgørende for værftet og dets beskæftigelse, idet en stor del af værfternes traditionelle kunder, nemlig fiskefartøjerne, nu er ophugget.

De 16 værfter angiver således, at de tilsammen har ca. 121 træskibe som kunder på et år. Antallet svinger fra 2-4, og helt op til 18 træskibskunder på et år. De tal afspejles også i træskibenes andel af værfternes omsætning.  Enkelte værfter angiver, at 90-100 % af omsætningen lægges af træskibene, andre angiver 8 %, 20 % og 70 %.

Men der er mere, for hele skibstømrerfaget er på spil; 15 værfter angiver, at vedligeholdelse af de gamle træskibe har stor eller afgørende betydning for bådebygger/skibstømrerfagets fremtid.

Og endelig angiver seks værfter - altså mere end 1/3 af de adspurgte - at den aktuelle krise betyder, at de overvejer at lukke virksomheden.  Så penge til træskibene ville i den forbindelse betyde støtte 'som ringe i vandet' - og kan være med til at bevare flere af vores oprindelige håndværk.

Mange af landets maritime museer har selv træskibe, som publikum kan komme ud at sejle med, og museumsinspektørerne er ikke i tvivl om både herlighedsværdi og formidling: - Det, som giver den sejlende kulturarv så stor værdi, er netop, at den er sejlende og ikke er monumenter, der står på land.

Torkil Adsersen, Museumsinspektør, Handels- og Søfartsmuseet.
- De gamle træskibe er afgørende for forståelsen af Danmarks maritime fortid. Deres bevaring bør være en prioritet i arbejdet med den danske kulturarv på linje med bygningsbevaring.

I alt 18 museer har besvaret spørgeundersøgelsen - og alle svarer, at den sejlende kulturarv enten har stor eller afgørende betydning for formidlingen på søfartsmuseerne - og er vigtige for vores forståelse af Danmark som søfartsnation. Museerne har årligt i alt 10.150 gæster ude at sejle på deres skibe.

I år fejrer Træskibs Sammenslutningen sit 40 års jubilæum, men desværre er den politiske interesse for den sejlende kulturarv ikke meget større end ved foreningens start i 1972. Derfor opfordrer vi politikerne til at tage denne del af vores kultur alvorligt og sammen med skibsejerne finde en måde at udnytte det kæmpemæssige potentiale, der her ligger og venter på at blive udnyttet til glæde for både befolkningen og statskassen.

Træskibsejer:
- Nyhavn, som en af landets fremmeste turistattraktioner, bekræfter skibenes rolle som turistmiljøskabende. Nyhavn uden skibe!!? Der findes vel næppe nogen arkitekttegning af et vandmiljø uden skibe?